Jeg tilbyder disse foredrag
Forstå USA. Dets storhed, forskellighed og økonomiske udvikling, og dets indre modsætninger: Race mod race, Nord mod Syd
EU og
Verdensøkonomien vakler
EU og Kina har overskud på betalingsbalancen. USA og UK har længe haft underskud. EU og Kina skabte Trump og Brexit.
Indianere
og Conquestadores
Indianerne opdagede Nord og Sydamerika for ca. 15 - 30.000 år siden. Columbus for ca. 500 år siden. Hør om Tainoer, Tupier, Aztekere, Mayaere, Inkaerne.
Indianere
og Kavalerister
Vi oplever hvordan mødet med europæerne har reduceret kvindernes indflydelse betragteligt, hvordan stammerne er blevet forflyttet og dræbt, og forskel i leveforhold i dag.
Det Kommunale Selvstyre
Staten bestemmer og kontrollerer stadig mere detaljeret hvad kommunerne skal lave, og hvordan de skal gøre det. Hvor er det kommunale selvstyre?
Danmarks Historie - Kort Fortalt
I dette foredrag lægger vi vægt på overblikket frem for detaljen. Vi følger Danmark fra Dannevirke, erobringen af England ... Valdemar Atterdag ... enevælde ... andels- og arbejder-bevægelse ...
Den Industrielle Revolution
Den første industrielle revolution skabte ny teknologi, nye produktionsformer, nye samfundsklasser, nye politiske tanker ...
Som vi stadig er et produkt af.
Balancesamfundet
Ægte demokratier eksisterer kun i lande med et frit marked. Men det er samtidig et demokrati, der lever på, at mange forskellige balancer fungerer samtidig. Trækker man kun i én retning, mister vi balancen.
Europas Historie - Kort Fortalt
I dette foredrag lægges der vægt på overblikket frem for detaljen. Vi følger Europa fra Romerriget, Frankerriget, Den spanske inkvisition, Osmannerne ...
Klimakrisen
Hvad forstår vi ved en klimakrise? Hvad er et CO2-aftryk? Hvad er årsagerne bag? Hvad gør vi i Danmark og i Verden? Kan vi klare os alene med vedvarende energi, eller må vi også have andre former for energi i brug? ...
Frister et af foredragene, så klik på billedet og læs mere
Jeg forventer kun værdsættelse i form af f.eks. 2-3 flasker god rødvin - med mindre I bor langt væk.
USA er ikke en stat, der består af delstater. Det er i egen terminologi en nation af stater med forskellige love og regler forskellig historie, forskellig indvandrerbaggrund osv.
Vi starter med at se på historien om dannelsen af USA, og ekspansionen mod vest. Vi ser hvordan nogle stater er skabt i krige med indianerne, andre i krige med Spanien/Mexico, hvor spaniere/mexicanere bliver til amerikanere. Vi ser hvordan hvordan territorier bliver til stater og hvorfor der bliver bygget op til en borgerkrig, som nationen endnu ikke er kommet sig helt over, selvom den sluttede for mere end 100 år siden.
Efter borgerkrigen startede den borgerrettighedsbevægelse, der gennem historien har haft forskellige navne og ansigter, og som nu bliver kaldt "Black Lives Matter". I den forbindelse kommer vi også omkring den amerikanske våbenlovgivning.
Vi ser naturligvis også på, hvordan USA fungerer politisk. Hvad bestemmer staten og hvad bestemmer Washington DC. Hvordan de to store partier opstod, og byttede politik. Ligesom vi berører det aktuelle valg.
Vi kommer igennem hvordan de rige, de fattige, produktionen, landbruget, religionen osv. er fordelt, så det til sidst er åbenlyst, hvorfor man må tale om en union af mange forskelligartede stater, og må opgive sammenligningen med Danmark, hvis man vil prøve at forstå, hvad der foregår i USA.
EU og verdensøkonomien vakler
Kina og EU har overordnet set stærke økonomier, hvor der har været og er overskud på betalingsbalancen, mens USA og Storbritannien i mange år har haft underskud på betalingsbalancen. Trump symboliserede en meget stærk protektionistisk tradition i USA, der ellers anses for den store frihandelsnation, og Brexit var ligeledes et udtryk for, at Storbritannien ønskede at søge tættere tilknytning til f.eks. USA og Commonwealth, hvor de har overskud.
Spørgsmålet er naturligvis: Kan man med rimelighed sige, at Kina og EU har skabt Trump og Brexit?
Internt i EU har der - navnlig efter ØMU'en - været en konstant krise, hvor vi ser, at de nordligste lande har et mangeårigt overskud på betalingsbalancen mens de sydlige lande oplever en vedvarende krise med underskud på betalingsbalancen, arbejdsløshed og almen fattigdom blandt almindelige mennesker. Samtidig er EUR-landene (og Danmark) styret af ØMU'en, der har taget finanspolitikken fra gennem skrappe regler for statens underskud, og pengepolitikken ved indførelse af EURen. Der er faktisk kun indkomstpolitik tilbage til at gøre noget ved problemerne, og også det har vi set ved generelle løn- reduktioner specielt blandt offentligt ansatte.
Foredraget er dels baseret på egne observationer, dels på bogen "Fundamentet under EU vakler", skrevet af en tidligere departementschef og en tidligere underviser på KU og Odense Universitet, som kender situationen indefra.
Indianere og Conquestadores
De første indianerne indvandrede til Amerika for omkring 15-30.000 år siden og spredte sig ud over hele Nord- og Sydamerika, hvor de establerede sig i meget forskellige former for samfund.
I denne den første del starter vi med Inuitterne, som var dem, som vikingerne mødte, dels i Grønland, og dels på New Foundland. Det giver os også muligheden for at afsløre, hvordan de egentligt kom til Amerika.
Herefter gennemgår vi de største af de stammer, som havde etableret sig i Mellem- og Sydamerika samt på, hvordan Columbus ankomst ændrede deres situation markant.
Vi starter med de indianere, som spanierne mødte i Caribien - Tainoerne - og Tupierne, som Portugiserne mødte i Brasilien.
Vi springer vi tilbage til Spaniernes videre erobringer af først Aztekerriget, derefter Mayaerne for at slutte med det mægtige Inkarige.
Man vil forbløffes over, hvor avancerede og velorganiserede samfund, de levede i, og over hvordan spanierne kunne overtage deres riger uden den store, spanske militærmagt, og man vil undres over en meget forskellig tilgang fra portugisisk og spansk side, samt hvor meget vi har overtaget fra disse mennesker i dag.
Første del slutter af med spaniernes møde med Pueblo indianerne i det nuværende USA.
Indianere og Kavalerister
Dette foredrag starter med Pueblo'erne, hvilket gør det muligt både at se det som en fortsættelse af "Indianere og Conquestadores", eller bytte om på rækkefølgen af de to.
Vi vil først og fremmest koncentrere os om, hvordan Pueblo gjorde det muligt, at der overhovedet fandtes prærieindianere, da englænderne og irerne mv. begyndte deres erobring af The West. Deres to nærmeste naboer Apache og Navajo, samt andre, der lærer af Pueblos, vil også blive omtalt.
Vi kommer ind på Sioux som repræsentant for udviklingen af stammerne på prærien og sammenligner deres nuværende situation med Cherokee i dag.
Fortællingen om Cherokee, Pueblo og Navajo er baseret på længere interviews, som jeg har lavet med repræsentanter fra de forskellige stammer..
Irokeserforbundet, som inspirerede Thomas Jefferson, da han var hovedforfatter på den amerikanske uafhængigheds- erklæring, kommer vi også ind på, ligesom vi berører Powhatan-stammen, og slutter af med et ualmindelig kendt, men lidet agtet symbol på den kultur, der herskede i USA før Europæerne kom. Bl.a. med væsentligt større kvindeindflydelse blandt indianerne end europæerne konne acceptere.
Og på forbløffende vis, vil man ved denne gennemgang få en idé om det virkelige liv for både Hiawata og Pocahontas.
Det Kommunale Selvstyre
Staten har gennem mange år i stadig højere grad detailstyret, hvad kommunerne skal gøre. I den forbindelse stiller folketinget også flere og flere spørgsmål til kommunerne, som øger antallet af folk på rådhuset, der skal svare på dem.
Samtidig har staten holdt kommunerne i meget stramme økonomiske tøjler.
De to modsat rettede trends har betydet, at der ikke rigtigt er plads tilbage til kommunalt selvstyre, og specielt de mindst regulerede udgiftsområder mistrives fordi alle pengene går til de forbedringsområder, som folketinget fokuserer på.
De mange reformer, specielt i slutningen af det første årti i dette århundrede, centraliserede meget magt. Først og fremmest ved at flytte SKAT fra kommunerne til staten, hvilket som bekendt, sammen med politireformen, ikke har været den største succes, hvilket vi vil berøre.
Vi vil tillige se på styringen af de mest omkostningstunge områder, og kon- sekvensen for de øvrige områder, og i den forbindelse komme ind på uddannelses-reformen og normeringskravene til børneinstitutionerne.
Endelig vil vi se på konsekvensen for de ældres vilkår og på administrationen af de arbejdsløse, ligesom relationen mellem stat, kommune og region bliver berørt.
Den Industrielle Revolution
Den første industrielle revolution startede med dampmaskinen - Siger man.
Men den forandrede samfundet så voldsomt økonomisk og socialt, så det er måske mere rimeligt at sige, at den startede med, at man flyttede bønder, som tjente lidt ekstra ved at sælge garn og klæde til hosekræmmeren, ind i industrierne og gjorde dem til lønmodtagere.
Og det ændrede hele samfundet:
Fattigloven blev ændret, stemmeretten blev ændret, de sociale klasser ændrede sig, de politiske ideologier, som vi kender i dag, blev udviklet. Samfundet ændrede langsomt, men sikkert karakter, og intet blev som før.
Først og fremmest berører vi emnerne Chartisme (stemmeret), lønarbejdets organisering, kriser og fattiglov, grundlovsændringer, Tory'er og Wigg'er, arbejderbevægelse og -kamp, monopoler.
Og ikke mindst: Kan man trække paralleler til de efterfølgende teknologiske, industrielle revolutioner.
Jeg har undervist i netop dette emne på Københavns Universitet gennem nogle år, og finder det fortsat interessant.
Europas Historie - Kort Fortalt
Du har haft historie i skolen. Måske kan du endda huske noget. Men fik du overblikket?
Jeg forsøger her på lidt på en time at trække dig gennem Det antikke Grækenland, Alexander den Store, Romerriger, Frankerriget, Hvad 100-årskrigen egentligt drejede sig om, Kalifat og hvordan den spanske inkvisition bidrog til Wiens belejling. 30-årskrigen, Tysklands Samling, Ruslands imperialisme, som vi i dag genfinder hos Putin. Baggrunden for Østrig-Ungarn, Preussens styrke og Tysklands samling, og meget, meget mere. Frem til vor tid.
Når du har hørt dette foredrag ved du langt fra al ting om Europas Historie, men du burde have fået et overblik, som du kan bygge videre på.
Kort sagt, hvordan er vi har fået det Europa, som vi kender i dag.
Danmarks Historie - Kort Fortalt
Vi følger Danmark fra Dannevirke, kristningen af Danmark - eller var det? Runer og latinske bogstaver. Erobringen af England. Hoveriets og adlens indførelse.
Vi er på tabet og genetableringen af landet ved Valdemar Atterdag. Reformationen med Niels Ebbesen og Skipper Klement, Grevens Fejde. Svenskerkrige og enevælde, Grundloven, arbejderbevægelsen, landboreformer, Slesvig, og meget, meget mere.
Når du læser ordene, vil du sikkert flere gange nikke og tænke: "Det lærte jeg om i skolen", men hvad var det lige f.eks. Grevens Fejde gik ud på? Og hvornår var det nu, det var? Og hvordan hang det sammen?
Foredraget forsøger at skabe overblikket snarere end detaljen, så her har du muligheden for at se det hele i sammenhæng og evt. stille de spørgsmål, du har til danmarkshistorien.
Balancesamfundet
Starten på kapitalisme og markedsøkonomi var brutal, og arbejderklasen og bønderne har selv måttet kæmpe sig til demokrati og velfærd.
Vi har set forsøg på planøkonomi flere steder i verden. Det ser ud til at virke forholdsvis dårligt, men værst af alt ser det ud til at fremme diktaturer, der måske nok kalder sig både demokratiske og socialistiske, men som faktisk er ret udemokratiske og ulige.
Man kan spørge sig selv, hvad det er, der går galt, og hvad der skal til for at et samfund kan fungere.
Vi taler om et samfund i balance, hvor forskellige ønsker om frihed og lighed kræver, at mange balancer fungerer og holder hinanden i hævd.
Der er nationaløkonomiske balancer, der skal fungere. Meget af den diskussion tog vi i "EU og Verdensøkonomien vakler", og vi taler også om sociale balancer. F.eks. er den såkaldte "skandinaviske model" fantastisk til både at skabe udvikling og mindre ulighed.
Mange partier tror, at det enten gælder om at tage parti for det ene eller for det andet. Detter er efter min mening helt forkert. Hvis vi ønsker at fastholde vores frihed, demokrati og forholdsvis høje grad af økonomisk lighed, gælder det om at holde balancen - eller balancerne.
Klimakrisen
Verden er gennem det seneste årti blevet mere og mere opmærksom på, at vi har skabt en krise for os selv - en klimakrise.
Vi er begyndt at måle CO2 på alle mulige aktiviteter, vi har stærke holdninger til, hvad vi bør og kan gøre for at afhjælpe situationen, og vi har flere og flere, der læser snart ethvert omslag i vejret som en forstærkning af klimakrisen.
Det, der selvfølgelig er interessant er, om vi overhovedet kan gøre noget ved klimakrisen - forstået som det forøgede indhold af CO2 i atmosfæren, og herunder, om vi kan gøre det alene med vedvarende energi: Vind, vand og sol, eller om vi fortsat har behov for et støttebrændsel, når det ikke blæser, sneer eller er overskyet? Og i givet fald, hvad vi så skal vælge.
Et andet spændende spørgsmål er, om vi kan løse klimakrisen med de redskaber, som vi har taget i brug, og selv hvis vi begynder at rationere mad og forbrug og forbyder f.eks. kød, eller om der skal noget helt andet til.Oveni eller i stedet for.
Kom og bliv klogere. Du er meget velkommen til at diskutere spørgsmålet, ja, ligefrem være uenig med mig. Men du har en god chance for at blive lidt klogere.
Anmeldelser
Divided States of America
Da vi, her på Hillerød bibliotek, havde fornøjelsen af at lytte til Michaels foredrag om USA, er der ingen tvivl om at tilhørerne var godt underholdt. Man er på intet tidspunkt i tvivl om at Michaels viden om USA er stor, solid og erhvervet over mange år. Michael fastholdte, med sin store entusiasme, tilhørernes opmærksomhed hele vejen igennem foredraget. I sit foredrag kommer Michael vidt omkring og får derved skabt et meget fint og nuanceret billede af USA og dets vælgere, som de ser ud i dag. Jeg kan på det varmeste anbefale Michael, som foredragsholder”.
Med venlig hilsen
Per Gether Lauritzen
Biblioteksassistent
Hillerød Bibliotek
Divided States of America
Vi har haft fornøjelsen at have Michael Ruge til at holde et indlæg om det amerikanske præsidentvalg.
Meget spændende foredrag, der bredt fortæller om baggrunden for de 2 partier og giver en grundig gennemgang af Amerikas historie og hvorfor der er så store forskelle i USA og hvilke stater der ”tilhører” de enkelte partier og hvorfor nogle stater er svingstater. En aften man kommer klogere hjem fra.
Jesper Enghave Fruergaard
Præsident Hillerød Rotary klub
Direktør
Spar Nord Hillerød
Divided States of America
Michael Ruge holdt et spændende og informativt foredrag, som inkluderede forskellige samfundsgrupper i USA, fx indianere og sorte.
Man fik som tilhører en god intro til USA's lange og begivenhedsrige historie og om hvorfor USA er delt den dag i dag.
Foredraget blev akkompagneret med flotte slides med gode kort og diagrammer, som illustrerede alt på en forståelig måde.
Publikums interesse var fastholdt hele foredraget igennem og der var mulighed for at stille spørgsmål undervejs.
Michael Ruge er en humoristisk og vidende foredragsholder, som vi på Gilleleje Bibliotek gerne booker igen og varmt anbefaler andre at benytte sig af.
Venlig hilsen
Alexander Söderlind
Gilleleje Bibliotek
Det Kommunale Selvstyre
Tak for dit foredrag i Christiansholm Slotsholmen Rotary Klub den 3/11 2021. Det var meget aktuelt to uger før kommunal- og regionsvalget. Vi taler meget om "det kommunale selvstyre", men hvor meget kan kommunerne egentlig bestemme? De er sat i en meget stram økonomisk spændetrøje af staten, samtidig med at staten udsteder love og direktiver - ofte meget detaljerede - for hvad kommunerne skal foretage sig. Staten vil f.eks. bestemme, hvor mange pædagoger, der skal være pr. barn i vuggestuer og børnehaver - men også lægge bånd på skatteprocenten for kommuneskatten. Administration af jobcentre og arbejdsløshedsområdet er meget detaljeret uden hensyn til lokale forhold eller den enkelte arbejdssøgende. Staten yder formelt et stort tilskud på området, men får på finurlig vis pengene tilbage i statskassen - endda med et overskud til staten. Det demonsrerede du overbevisende. Her var det måske din uddannelse som nationaløkonom, der gjorde at du kunne dykke ned i maskinrummet og gennemskue detaljer i finansloven - hvilket mange politikere har svært ved.
Vi ser frem til at få glæde af et af dine andre foredrag.
Med venlig hilsen.
Lars Fynbo.
Christianshavn Slotsholmens Rotary Klub.
EU og Verdensøkonomien vakler
Michael Ruge holdt indlæg om hvordan verdens og EU’s økonomien vakler, men det var også en fantastisk historie om, hvordan EU-lovgivning kunne give hindringer for vækst og udvikling, ligesom der var klare skræmmebilleder af, hvad konsekvenser vil være ved vedvarende gældsopbygning, som ikke var blevet mindre med Corona krisen. – som foredragsholder er Michael god til at inddrage publikum i konklusioner og lytte til forskellige syn på løsning af problemer, ligesom har gerne svarer uddybende på publikums spørgsmål.
Tak til en velforberedt og engageret indlægsholder.
Hillerød Rotary Klub
Henrik Følbæk
Divided States of America
Dit USA foredrag oversteg Kulsvierklubbens og Landbo Seniors forventninger til god underholdning.
Som arrangør er man altid spændt på om vores medlemmer er med ”på turen”, og det var de i høj grad, hvilket også kunne måles på den uafbrudte stilhed/interesse der var i salen.
Flemming Lynge
Kulsvierklubben, Formand
Indianere og Kavelerister
Vi har haft fornøjelsen at have Michael Ruge til at holde et indlæg om Indianere og kavalerister.
Meget spændende foredrag, og Michael forstår at fange publikums opmærksomhed med hans spændende fortælling. Det blev helt klart en aften man kom klogere hjem fra så endnu engang tak.
Uffe Dreiser
Programformand Rotary langelinie
Divided States of America
Michael Ruge, der har rejst meget i USA, har været irriteret over at diverse eksperter i radio og tv oftest omtaler USA som ét ensartet land. Men i realiteten er det en union med 50 ret selvstændige stater med ofte meget varierende interesser, religion og befolkningssammensætning. Da USA blev oprettet i 1776 efter frihedskrig mod England, var der en skillelinje mellem sydstaterne, hvor slaveri var tilladt og nordstaterne. De 13 stater lå langs havet mod øst, mens Frankrig og især Spanien besad store områder i midt og mod vest. Briterne havde rimeligt gode forbindelser til de dengang talrige indianerstammer, der derfor støttede England i Uafhængighedskrigen,. USA blev støttet af Frankrig - et symbol herpå er Frihedsstatuen i New York, der er en gave fra Frankrig.
De 13 stater etablerede et senat, hvor hver stat havde to medlemmer uanset befolkningsantal. Det er stadig tilfældet i dag med 50 stater. Wyoming med ca. 600.000 indbyggere har to senatorer - det samme har Californien med ca. 40.000.000.
Napoleon solgte i 1803 de store franske områder til USA. Texas løsrev sig fra Mexico og blev efter en selvstændig periode en stat i USA. Senere blev de spansk/mexicanske områder annekteret. Der blev oprettet territorier, der senere blev til nye stater, efterhånden som befolkninge bevægede sig vestpå.
I 1861-65 blev der en voldsom borgerkrig fordi flere af sydstaterne ønskede at træde ud af Unionen og danne en ny konføderation. Det var ikke tilladt ifølge forfatningen og det blev det juridiske grundlag for krigen, selv om ophævelse af slaveriet også ingik. Sydstaterne havde det meste af krigen de bedste generaler bl.a. Robert E Lee, men i længden fik nordstaterne overtaget og Præsident Lincoln kunne erklære sejr.
Det er forunderligt, at republikanerne med Lincoln dengang var de "liberale" og demokraterne de "konservative. De to partier har i dag skiftet position.
I modsætning til Danmark spiller religion en meget stor rolle i USA, og især i sydstaterne er mange mennesker meget bibeltro. En anden forskel er mange amerikaneres holdning til at besidde våben ofte med stor ildkraft, så de kan forsvare deres familie.
Det var et meget oplysende foredrag, der gav tilhørerne ny indsigt om USA.
Christianshavn-Slotsholmen Rotary Klub